Kompetencer
Vores organisation har tilknytning af dygtige og erfarne undervisere, kostvejledere, fysioterapeuter og coaches, som alle er klar til at håndtere sundhedsmæssige udfordringer, og finde nye veje frem mod et sammenhængende arbejds- og hverdagsliv.
I Center for Sundhed og Livsstil arbejder vi helhedsorienteret, når vi vejleder virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Vores udgangspunkt er både arbejdspladsens og de enkelte medarbejderes værdier og visioner for det gode arbejdsliv. Sundhed er ikke blot et spørgsmål om at spise rigtigt og dyrke motion.
Derfor er det vigtigt at se arbejdsmiljø, sundhed og livsstil i en sammenhæng. Prioritering af områderne og medinddragelse af såvel de ansatte som sikkerheds- og samarbejdsorganerne giver de bedste chancer for, at en sundhedsfremmende indsats vil få fodfæste mange år frem.


