www.csl.dk Udskriv siden

Velkommen til Cafe Trivsel

Vi byder velkommen til en hyggelig og oplysende café, hvor alle uforpligtende, frivilligt og gratis kan blive klogere på sig selv og sine udfordringer. Der vil være oplæg af professionelle sundhedsuddannede og personer, der fortæller deres egen historier.

Cafe Trivsel er stedet hvor mennesker kan få inspirerende input og møde andre.

Caféen er for mennesker som måske har været sygemeldt i længere eller kortere tid eller måske føler at de er på vej til en sygemelding. Det er for mennesker som måske er i risikogruppen for livsstilssygdomme – mennesker som måske ikke trives på jobbet eller i livet som helhed, og som gerne vil gøre en indsats for at ændre på sin situation.

  

Cafe Trivsel er åben hver tirsdag fra 13.30 - 17.30.
kl. 13.30 - 15.00 Motion (Inspiration til forskellige motionsformer i teori og praksis)
Kl. 15.30 - 17.30 Cafe og foredrag

Adresse
CSL Frederikshavn
Lodsgade 14, 2. sal, Frederikshavn
Indgang i gavlen (Lodsgade) ved Hotel Jutlandia

På Café Trivsel vil der være oplæg med emner som:
• STRESS
• TRIVSEL
• LIVSSTIL
• SMERTER OG SMERTETACKLING
• KOST
• PERSONLIG UDVIKLING OG PERSONLIGE MÅL
• KROP OG MOTION

På Café Trivsel, kan du få et nyt syn på mulighederne i dit liv. På Café Trivsel møder du mennesker, der er i samme situation som dig. Du vil få lejlighed til at snakke med andre, og få ideer og inspiration til at give livet en ny start.

Cafe, coaching og motion
Cafe Trivsel kan give dig et nyt syn på mulighederne i dit liv. Muligheder som du kan bruge aktivt til at få et liv med en bedre trivsel og et mere positivt indhold.

I forbindelse med Cafe Trivsel er der mulighed for at stifte bekendtskab med flere forskellige motionsformer.

Du vil få mulighed for at finde netop den motionsform der passer bedst til dig.

På Cafe Trivsel møder du andre mennesker, der er i samme situation som dig selv. Du vil få lejlighed til at snakke med andre og få inspiration og ideer til at give livet en ny start.

Produced by Adapt A/S